Fibroin og sericin: hvad der egentlig er tilbage i din silke

Kort sagt: En rå silketråd består af to proteiner, fibroin og sericin. Afbastningen fjerner det meste af det sidste – og det er netop det, der giver silken dens bløde fornemmelse og glans. Men de fleste af de »gavnlige egenskaber«, som tillægges sericin, er observeret på ekstrakter i laboratoriet, ikke på et tekstil. Her er, hvad dit pudebetræk faktisk indeholder, og hvordan du læser løfterne uden at fare vild.

Jeg bliver ofte spurgt, både i butikken og skriftligt, om silke »nærer« huden. Spørgsmålet er rimeligt: Produktsiderne hos halvdelen af markedet taler om sericin, aminosyrer og proteiner, der angiveligt skulle fugte huden natten igennem. Jeg fortæller dig, hvad jeg har lært af at have hænderne i materialet til daglig – og hvad den videnskabelige litteratur egentlig siger.

Én silketråd, to proteiner

Morbærsilkeormen, Bombyx mori, spinder ikke én tråd, men to side om side, som den løbende omslutter med silkelim. Det, man høster fra kokonen, er altså en sammensætning.

Fibroin, kernen

Fibroin er de to filamenter. Det er det strukturelle protein: langt, meget ordnet og bemærkelsesværdigt stærkt i forhold til sin finhed. Det er fibroinen, der giver tråden dens styrke, smidighed og evne til at falde smukt. Alt det, du holder af at mærke i hånden, kommer fra den.

Sericin, limen

Sericin er det silkelim, der binder de to filamenter sammen og gør kokonen stiv. Det udgør groft sagt en fjerdedel til en tredjedel af den rå tråds vægt. Silke, der stadig er limet, er mat, lidt stiv og næsten pap-agtig at røre ved – langt fra det, man forestiller sig, når man siger »silke«.

	Fibroin	Sericin
Rolle i kokonen	Strukturelt filament	Omsluttende lim
Andel af den rå tråd	Omkring 70 til 75 %	Omkring 25 til 30 %
Udseende	Glat, lysende	Mat, stiv
Efter afbastning	Bliver tilbage – det er selve stoffet	For det meste fjernet
Anvendelse i forskning	Tekstil, biomaterialer	Ekstrakter, hydrogeler, formuleringer

Afbastning: trinnet, der gør forskellen

Afbastning – også kaldet afgummning – går ud på at opløse sericinen i et varmt bad, oftest sæbeholdigt eller let alkalisk. Tråden mister dermed en fjerdedel af sin vægt og vinder alt det øvrige: det flydende greb, faldet og det lys, der bevæger sig, når stoffet bevæger sig.

Det er et trin, der kræver håndværk, ikke en formalitet. Afbastes silken for lidt, forbliver den tør og grå; afbastes den for hårdt eller for længe, tager fibroinen skade, og stoffet mister styrke. Når et stykke føles ru ved købet og »bliver blødere i vask«, er det som regel en ufuldstændig afbastning, der først forsvinder helt i din vaskemaskine – og tager lidt materiale med sig.

Husk frem for alt dette: en færdig silke, som i dit pudebetræk eller dit dynebetræk, indeholder næsten ikke længere sericin. Det er med vilje. Det er forudsætningen for den bløde fornemmelse.

Hvad videnskaben undersøger – og på hvad

Sericin interesserer reelt forskerne. En oversigtsartikel fra 2025 i Macromolecular Bioscience (Stradczuk-Mazurek et al., Silk Sericin in Dermatological Diseases: From Preclinical Studies to Future Clinical Applications, DOI: 10.1002/mabi.202500058) gør status over dette arbejde. Titlen siger allerede det væsentlige om status: Man er på stadiet med prækliniske studier, og de kliniske anvendelser ligger forude.

Vigtigst er det, at disse studier handler om sericin, der er udvundet og forarbejdet: film, hydrogeler, forbindinger og kosmetiske formuleringer. Med andre ord en isoleret, doseret og påført ingrediens. Det er ikke det samme som et stof, hvor netop dette protein er fjernet. At overføre resultaterne fra det ene til det andet er en genvej – og desværre den mest udbredte genvej i branchen.

Min vurdering, formuleret med forsigtighed: Hvis sericin en dag viser sin værdi inden for dermatologi, vil det sandsynligvis være som en plejeprodukt, ikke som et lagen.

Det kliniske forsøg, som ingen nævner

Der findes dog et seriøst forsøg med silketekstiler båret på kroppen. CLOTHES-forsøget (Thomas KS et al., PLoS Medicine, 2017, DOI: 10.1371/journal.pmed.1002280) fulgte 300 børn i alderen 1 til 15 år med atopisk eksem i seks måneder, tilfældigt fordelt mellem »silketøj plus sædvanlig behandling« og »sædvanlig behandling alene«.

Resultat: ingen klinisk signifikant forskel i eksemets sværhedsgrad (forhold mellem de geometriske gennemsnit for EASI-scoren: 0,95; 95 % konfidensinterval: 0,85 til 1,07). Forfatterne konkluderer, at tilføjelsen af dette tøj ikke giver nogen målbar fordel.

Jeg finder dette forsøg værdifuldt, og jeg nævner det hellere selv, end jeg overlader det til konkurrenterne. Det trækker en klar grænse: silke er et komfortmateriale, ikke en behandling. Intet tekstil helbreder en hudsygdom, og enhver side, der antyder det, fortæller dig en historie. Hvis du er bekymret for din hud, er det en hudlæge, du skal se, ikke et pudebetræk.

Så hvad er der egentlig tilbage af sandhed?

Mange ting – de er blot fysiske og ikke biokemiske. En veltilberedt og velvævet silke er:

• En meget glat overflade, og dermed lidt friktion mod kinden og håret under nattens bevægelser. Det er mekanisk, målbart og materialets stærkeste argument.
• En fugtoptagelse på omkring 11 % – højere end bomuld – som bidrager til sengens mikroklima uden at give fornemmelsen af et fugtigt stof.
• En finhed ved samme varme: Man opnår den samme termiske komfort med langt mindre tykkelse, hvilket ændrer fornemmelsen under dynen om vinteren.
• En overflade uden fnug, som ikke holder på de korte fibre som en bomuldsjersey.

Det er materialets egenskaber. De kan mærkes med hånden, og de varer ved, så længe stykket plejes ordentligt.

Fem pejlemærker før købet

1. Momme først og fremmest. Det er silkens vægtenhed og den første indikator for holdbarhed. Jeg har viet en hel guide til emnet: forstå momme og vælg den rette vægt.
2. »100 % morbærsilke«, skrevet sort på hvidt. »Satin« alene betegner kun en vævning, som kan være af polyester – forskellen er forklaret her: silke eller satin, hvad er forskellen.
3. Følelsen ved modtagelsen. En korrekt afbastet silke er blød og lysende fra første berøring, ikke først efter tre vaske.
4. Vær på vagt over for medicinsk ordforråd. »Reparerer«, »helbreder«, »behandler«: På et tekstil har disse ord intet grundlag.
5. Se bort fra løfter om sericin. Nu ved du hvorfor: Den er der ikke længere, og det er kun godt for den bløde fornemmelse.

Hvis du vil vide mere om, hvad silke ændrer – og ikke ændrer – for reaktiv hud, har Mei skrevet et supplerende indlæg: sensitiv hud og silke, hvad siger videnskaben.

Ofte stillede spørgsmål

Indeholder mit pudebetræk i silke stadig sericin?

Meget lidt. Afbastningen fjerner det meste af dette silkelim, og det er netop det, der giver stoffet dets smidighed og glans. En silke, der stadig indeholdt meget, ville være stiv og mat.

Er sericin godt for huden?

Prækliniske studier undersøger dets egenskaber som ekstrakt, i formuleringer eller i forbindinger. De kliniske beviser hos mennesker er stadig begrænsede, og denne forskning handler ikke om stof båret på kroppen. Det ville være urimeligt at udlede et løfte om et pudebetræk heraf.

Bør man foretrække en »uafbastet« silke?

Nej. En rå, ikke afgummet silke er stiv, mat og ubehagelig mod huden. Afbastning er ikke et tab, det er trinnet, der gør silke til den silke, vi kender.

Hvordan kan man se, om en silke er dårligt afbastet?

Den virker tør, lidt grå og »knirker« svagt under fingrene. Den bliver unormalt blødere ved de første vaske – et tegn på, at limen var ved at forsvinde helt.

Kan fibroin give allergi?

Reaktioner på silke er sjældne og har historisk set mest været forbundet med rester af sericin. En velafbastet silke indeholder meget lidt. Hvis du er i tvivl om en hudreaktion, så spørg en sundhedsprofessionel til råds.

Til sidst

Silke har ikke brug for, at man opfinder kræfter til den. To proteiner, et omhyggeligt udført afbastningstrin, en ærlig vægt: Det er allerede et sjældent materiale, og det er nok. Jeg vil hellere tilbyde dig en smuk, velvævet fibroin end en indbildt sericin.

Hvis du selv vil mærke forskellen, så start med et stykke, som din hud rører ved otte timer hver nat: vores pudebetræk i morbærsilke eller hele kollektionen Morbærsilke, hvis du vil sammenligne vægtene.

— Colette, for StudioSoie-journalen